Ren chokolade

Nogle gange skal det bare være simpelt og godt. Vores rene grundchokolade er fra Callebaut, og vi har brugt den samme mørke, hvide og mælkechokolade, siden vi startede i 1999 - fordi vi bare synes, at de er de bedste. Vi bruger dem til at overtrække alt lige fra flødeboller til fyldte stykker. Og vi synes at de fungerer til det hele.

Vores rene chokolader kan købes som plader og spises som de er eller bruges i bagværk eller desserter. Du kan også finde vores chokopyramider, som gør det nemt for dig at lave en klassisk varm chokolade på ingen tid.